Om Katos

Katos består af os Andreas Pape og Olof Maximilian Pape (aka Brødrene Pape).

 

Katos hjælper B2B og B2C virksomheder med at få succes med salg på nettet

Vi har prøvet stort set alt indenfor online handel, været igennem udfordringerne, set de mange muligheder, og denne praktiske erfaring nyder vores kunder godt af i dag.

Sammen har vi arbejdet og uddannet os indenfor e-handel siden det hele begyndte. 

Den første webshop vi startede sammen blev bygget i 2004. Butikken hed SofaZonen og solgte computerspil og film. Siden har webshops været vores helt store passion og legeplads.

Erfaringerne fra SofaZonen førte os videre til Danmarks største filmbutik på nettet "MovieZoo". Her arbejdede vi i 7 år, før vi i 2013 tog beslutningen om at starte vores eget e-handelsbureau "Katos".

Kig forbi vores kontor Vejlsøvej 51 i Silkeborg. Vi har altid kaffe på kanden!


Hvorfor navnet "Katos"?

For ca. fem år siden sad vi fire ildsjæle og fik en god idé. Vi ville starte firma sammen. Tilsammen dækkede vi det behov, som rigtig mange webshopejere har brug for, når de skal etablere en vækstorienteret online forretning. Vi havde også allerede det første kundeemne parat, der skulle finansiere hele molivitten. Det var i den proces vi fandt på navnet Katos, der var forbogstaverne i vores navne: Kim, Andreas, Thomas og Olof. "S'et" betød vores/deres.

Firmaet blev desværre ikke til noget, men drømmen levede videre, lige indtil for et par år siden, hvor to af os var så heldige, at kunne gå videre med initiativet. Værdierne fra dengang har vi videreført, hvor begreber som venskab, åbenhed, gennemsigthed, faglig passion stadig har stor betydning for Katos.

I dag er vi stolte af vores navn, og vi glemmer ikke hvor vores fortælling opstod.
Der er siden kommet en alternativ tolkning, hvor en af vores bedre halvdele kom op med, at navnet måtte stå for "Kartofler og sovs".

Hvem er Katos

Bag Katos står vi - Brødrene Pape. Sammen har vi arbejdet med online salg i mere end 15 år.

staff-1

Andreas Pape

Ejer og grundlægger | Programmør
Tlf: 42450050 | Mail: ap@katos.dk
staff-2

Olof Maximilian Pape

Ejer og grundlægger | Salg
Tlf: 42507011 | Mail: op@katos.dk